Datasikkerhed
Datasikkerhed og fortrolighed omkring dine vævs- og blodprøver prioriteres meget højt. Datatilsynet har godkendt opbevaring og registrering af vævs- og blodprøver i Dansk CancerBiobank. Alle personer med adgang til Dansk CancerBiobank er autoriserede og er underlagt tavshedspligt på samme niveau som øvrigt sundhedspersonale.
Alle vævs- og blodprøver i Dansk CancerBiobank opbevares anonymiseret. Det vil efter tilladelse være muligt at spore prøverne tilbage til den person, der har afgivet prøverne for at sammenholde de målinger, der er foretaget i et aktuelt projekt, med samme persons sygdomsudvikling.
Tilsammen sikrer dette system, at prøverne i Dansk CancerBiobank og personlige oplysninger kun anvendes til diagnostik og til projekter godkendt af Videnskabsetisk Komité og Datatilsynet.
